
SAMARBEJDETS
FORMÅL.
1. At
udarbejde ensartede retningslinier for visitation, undersøgelse og behandling
af gynækologisk cancer i Danmark.
2. At sikre
at undersøgelse og behandling af patienter i Danmark med gynækologisk cancer er
på et højt internationalt niveau.
3. At
sikre at patienter i Danmark med gynækologisk cancer får den nødvendige hjælp
med henblik på bedst mulig livskvalitet efter behandling.
4. At
initiere og drive forskning vedrørende gynækologisk cancer såvel basal
forskning som klinisk forskning.
5. At
oprette og drive kliniske databaser med henblik på kvalitetskontrol af
undersøgelse og behandling af gynækologisk cancer i Danmark.
6 . At kunne rådgive offentlige myndigheder med henblik på planlægning af undersøgelse og behandling af gynækologisk cancer i Danmark,
STRUKTUR
FOR SAMARBEJDET OM GYNÆKOLOGISK
CANCER I DANMARK.
Der nedsættes 3 grupper
Forretningsudvalg
Arbejdsgrupper
Repræsentantskab.
Forretningsudvalget
Forretningsudvalget
består af 9 medlemmer, 3 gynækologer udpeget af Dansk Selskab for Obstetrik
og Gynækologi, 3 patologer udpeget af Dansk Selskab for Patologisk Anatomi og 3
onkologer, hvoraf 2 er udpeget af Dansk Selskab for Onkologi og 1 af Dansk
Selskab for Medicinsk Onkologi. Medlemmerne udpeges for 3 år af gangen med
mulighed for genvalg.
Arbejdsgrupperne
Arbejdsgrupperne udpeges af forretningsudvalget. Der oprettes
en arbejdsgruppe for cervix, vulva og vaginalcancer, en for ovarie- og
tubacancer og en for corpuscancer. Hver af disse arbejdsgrupper har 9
medlemmer, nemlig 3 gynækologer, 3 patologer og 3 onkologer. Medlemmerne
udpeges for 3 år af gangen med mulighed for genvalg. Man sikrer sig ved
udpegning, at der er balance mellem personer ansat på
centerafdelinger og centralsygehuse, balance i den geografiske fordeling af de
udpegede medlemmer og balance mellem ældre og unge læger. Medlemmerne af
forretningsudvalget kan ikke være medlem af arbejdsgrupperne. Det tilstræbes,
at man ikke sidder i mere end een arbejdsgruppe. For databasegruppen gælder der
som anført nedenfor andre regler. Der kan nedsættes ad hoc grupper til konkrete
protokoller, således at man sikrer sig, at alle de afdelinger, der skal deltage
i protokoller bliver inddraget i udarbejdelsen af protokollen.
Databasegruppen.
Der
nedsættes en databasegruppe bestående af 5 medlemmer, nemlig formand udpeget af
forretningsudvalget, 1 statistiker udpeget af forretningsudvalget samt 3
medlemmer udpeget af og blandt medlemmerne af arbejdsgrupperne, 1 for udvalget
for cervix, vulva og vaginalcancer, 1 for ovarie-og tubacancer-udvalget og 1
for corpuscancer-udvalget.
Repræsentantskabet.
Repræsentantskabet
består af de personer, som i det daglige beskæftiger sig med gynækologisk
cancer eller har forskningsaktivitet omhandlende gynækologisk cancer. Gruppen
er åben, og de enkelte afdelinger bestemmer selv, hvilke repræsentanter, de vil
sende til repræsentantskabsmøderne.
FORRETNINGSORDEN.
Forretningsudvalget.
Forretningsudvalget
konstituerer sig selv med formand, næstformand og sekretær. Alle 3 specialer
skal være repræsenteret i ledelsen, således at den består af 1 gynækolog, 1
patolog og 1 onkolog. Forretningsudvalget
udarbejder selv sin forretningsorden.
Arbejdsgrupperne.
Cervix-vulva-
vagina, ovarie-tuba og corpuscancer gruppen konstituerer sig selv med formand,
næstformand og sekretær. Alle de 3 specialer skal være repræsenteret i
ledelsen.
Databasegruppen.
Formanden for
databasegruppen og statistikeren udpeges direkte af forretningsudvalget.
Konstituering i databasegruppen er derfor givet på forhånd.
De 3
sygdomsrelaterede arbejdsgrupper og databasegruppen udarbejder en
forretningsorden,
der skal godkendes
af forretningsudvalget. Formanden for de 4 grupper deltager i
forretningsudvalgets møder som observatører. Ved afstemninger har de ikke
stemmeret.
KOMMISSORIUM
FOR FORRETNINGSUDVALGET.
Forretningsudvalget
har følgende kommissorium:
- at godkende
retningslinier for visitation, undersøgelse, behandling og forskning for
gynækologisk cancer i Danmark udarbejdet af arbejdsgrupperne
- at
initiere og drive forskning såvel klinisk forskning herunder landsdækkende
projekter som basalforskning
- at informere om igangværende
forskningsprojekter og protokoller
- at
medvirke til at oprette databaser for gynækologisk cancer med henblik på
kvalitetskontrol af undersøgelse og behandling
- at
skabe et økonomisk grundlag for virksomheden. Forretningsudvalget er ansvarlig
for samarbejdets økonomi og pligtigt til at aflægge regnskab overfor
repræsentantskabet
- at fremme og skabe mulighed for
internationalt samarbejde
- at
kunne rådgive myndighederne om uddannelse af læger, der skal beskæftige sig med
behandlingen af gynækologisk cancer.
- at
kunne rådgive offentlige myndigheder med henblik på forebyggelse, behandling og
forskning omhandlende gynækologisk cancer.
Arbejdsgrupper.
Arbejdsgrupperne
for de 3 sygdomsrelaterede arbejdsgrupper for cervix- vulva og vagina, ovarie
og tuba og corpus har følgende kommissorium:
- at
udarbejde retningslinier for visitation, undersøgelse og behandling af den
pågældende arbejdsgruppes sygdomsområde.
- at initiere og drive forskning
indenfor det pågældende sygdomsområde.
- at udarbejde landsdækkende
protokoller.
- at udarbejde videnskabelige
publikationer i relation til projekter.
Databasegruppen
har følgende opgaver:
- at forestå oprettelse og drift af kliniske databaser med henblik på kvalitetskontrol af undersøgelse og behandling af gynækologisk cancer i Danmark
- at generere data med henblik på
videnskabelige publikationer
- at bistå arbejdsgrupperne ved
udarbejdelse af projekter og indsamling af data
- at
udarbejde en skriftlig rapport mindst 1 gang årligt over de registrerede data.
Rapporten tilsendes alle afdelinger, der leverer data og forelægges
repræsentantskabet.
MØDEHYPPIGHED.
Forretningsudvalg.
Forretningsudvalget
mødes mindst 4 gange om året.
Arbejdsgrupperne.
Mødehyppighed efter
behov.
Repræsentantskabet.
Indkaldes mindst 1
gang om året.
Forretningsudvalget
indkalder til dette møde. Forretningsudvalget og alle arbejdsgrupperne inkl. databasegruppen
er pligtig til at aflægge statusrapport ved repræsentantskabsmødet.
UDSENDELSE
AF SKRIFTLIGT MATERIALE.
Forretningsudvalget
har pligt til at udsende information til alle deltagende afdelinger efter hvert
møde, dvs. mindst 4 gange om året samt efter repræsentantskabsmødet. Der bør
hurtigst muligt skabes mulighed for udsendelse af informationer elektronisk,
ligesom indsamling af data også bør organiseres elektronisk.
ARBEJDSGANG.
Forretningsudvalget
tager selv initiativer vedrørende overordnede emner for gynækologisk cancer i
Danmark. Afhængig af emnets karakter afgøres det, om de skal til høring ved
repræsentantskabsmødet.
Følgende
emner skal altid til høring ved repræsentantskabsmødet:
- Overordnede,
generelle retningslinier for visitation, undersøgelse og behandling af
gynækologisk cancer i Danmark.
-
Landsdækkende fase 3
protokoller.
Arbejdsgrupperne.
Arbejdsgrupperne
forestår følgende:
Udarbejdelse
af retningslinier.
Udarbejdelse
af retningslinier for visitation, undersøgelse og behandling af gynækologisk
cancer i Danmark. Når disse retningslinier er færdigbehandlet i
arbejdsgrupperne, sendes de til forretningsudvalget, der endeligt vedtager den
og foreligger dem for repræsentantskabet.
Udarbejdelse
af protokoller.
Fase 1-2 protokoller
kan udarbejdes af arbejdsgrupperne selv og tilbydes de enkelte afdelinger til
deltagelse. Forretningsudvalget orienteres.
Landsdækkende
fase 3 protokoller. Disse sendes videre til forretningsudvalget med henblik på
endelig godkendelse.
Databasegruppen.
Databasegruppen
forestår som foran nævnt oprettelse og drift af kliniske databaser.
Dette skal ske
efter følgende retningslinier:
Registrene skal
godkendes som offentlige registre.
Adgang til
databasen har dennes daglige medarbejdere, sekretær, programmør, statistiker,
databasegruppens medlemmer samt forretningsudvalgets formand.
Arbejdsgrupperne
kan rekvirere data til bestemte opgaver og projekter.
De indrapporterende
afdelinger kan altid rekvirere egne data.
Hvis der
ønskes cpr-relaterede data fra andet end egen afdeling, indsendes der en
ansøgning til forretningsudvalget, der afgør, om den kan imødekommes. Dette
forudsætter dog, at de afdelinger, der har indrapporteret data giver accept.
Repræsentantskabet.
Repræsentantskabet
indkaldes 1 gang årligt af forretningsudvalget. Ved repræsentantskabsmøde skal
der følgende punkter på dagsordenen:
- Status fra forretningsudvalg,
arbejdsgrupper, herunder databasegruppen.
- Orientering om gen- og nyudpegning af
medlemmer, når der er behov for det.
-
Orientering om landsdækkende
retningslinier for visitation, undersøgelse og behandling.
- Orientering om landsdækkende fase 3
protokoller.
- Orientering om igangværende projekter
-
Aflæggelse af regnskab
X:\GERDA\GYN-ONK\FORRETNI-